Baby har nakke-, skuldre- eller rygproblemer

Der kan være, at I fornemmer, at babyen har problemer med nakken, skulder eller ryggen i det hele taget. Måske skriger babyen når I vil ligge den ned på ryggen, og den finder ro når den er på siden. Eller omvendt. Det kan være I opdager, at babyen ikke kan løfte den ene arm så højt som den anden. Det kan være babyen ligger helt fordrejet. Eller hovedet kun drejer til den ene side. Læs mere her om favoritside og bananstilling. Men det kan også være, at I slet ikke har lagt mærke til babyens ubalance i nakke, skulder eller ryg fordi kroppen kompenserer, og viser det et andet sted hos babyen. Mulighederne er mange, men kroppen er også en kompleks størrelse.

Men kan Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi virkelig gøre en forskel? Ja! Det er netop helt perfekt hertil. Med en biodynamisk tilgang kigger vi nemlig ikke kun på symptomerne, men på hele mennesket. Hvad er vigtigst for babyen? Har babyen lagt længe i fødestilling, så nakkehvirvlerne er blevet klemt, men samtidig oplevet et press og hjerterytmen er faldet, så er det vigtigere for babyen at få ændret den energi, der lå heri, førend nakkehvirvlerne kommer på plads. Det skal sanses. Det kræver koncentration og et nærvær fra min side, men ikke mindst tillid fra babyen om, at jeg kan mærke, hvad det gerne vil arbejde på, og jeg ikke har en intention om at fikse babyen udfra en bestemt overbevisning.

Læs evt. mere her om, hvordan en baby behandling foregår.

Læs her, hvad andre har oplevet i min klinik:

“Vi kom ud til Lis med en lille pige på 6 uger, der græd/skreg hver gang vi rørte ved hendes arme/skuldre. Efter første behandling kunne vi mærke en forskel, og efter bare tre behandlinger, kunne vi røre ved både hendes arme og skuldre uden gråd.

Da hun blev ældre, og mere bevidst, følte vi, at hun var stresset – måske sensitiv, vi besøgte igen Lis. Og efter bare en behandling, hvor Lis fortalte om hendes vibrationer i kroppen, og kom med nogle gode råd til, hvordan vi kunne hjælpe hende med at finde ro – fik vi vores glade lille pige tilbage!

Vi kan varmt anbefale Lis Hauge – hun har virkelige hjulpet vores datter!”

Venligst Maria Haar Roy Lauritsen

”Da jeg fødte min første søn, Thomas, var der en del komplikationer. Efterfølgende fandt vi ud at, at Thomas havde hold i nakken og nerver i klemme i ryggen. Lis var en kæmpe hjælp. Da Thomas blev behandlet af hendes kyndige hænder, tog han bare imod og lå med opmærksomme øjne og kiggede. Efterfølgende var han rolig og sov langt bedre.”

Jette Lønberg-Frank

2017-07-31T13:56:39+00:00