Nakke-, ryg-, og skuldersmerter hos børn

Smerter i nakke, skuldre og ryg er noget jeg beskæftiger mig rigtig meget med. I det senere år har der været en hel epidemi af børn med ondt i nakken, skuldre og det har sågar fået sine egne navne, såsom iPad-skuldre, Smartphone-nakke, SMS-nakke, Tech-Nech osv. Men i bund og grund handler det om en dårlig vane, hvor vi bøjer hovedet for meget for at se på bl.a. telefon eller tablets. Kortvarig belastning gør ikke noget, men de er kommet for at blive, så vi kan lige så godt erkende, at der skal mere fokus på en ordentlig kropslig holdning, så der ikke sker slidtage i nakken og smerterne udvikler sig til hovedpine. Hvis det ikke giver pote at ændre den kropslige holdning, så skal I komme til behandling. Bindevævet kan blive så hårdt at det minder om knogler, så det kan sagtens være, at der skal noget blid behandling til, for at det kan slippe helt. Og SÅ skal man bevare den nye gode kropslige holdning.

Børn med ondt i nakke, skuldre og ryg kan også stamme fra fald, evt. på trampolin, cykel, eller fra et træ, en gynge. Hele nervesystemet stivner, og måske har chokket ligefrem sat sig så det minder om et traume. Læs gerne mere her om traumer.

Her er Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi fantastisk. Et chok, et traume fra et – måske – uskyldigt fald skal først have sluppet sit tag i barnet førend det heler helt ok.

Læs gerne her, hvordan en børne behandling foregår:

Læs her, hvad andre har oplevet i klinikken:

“I et års tid, havde Lasse, 13 år, tilbagevendende smerter i ryggen. Han havde efter en “for vild leg”, fået blodsprængninger ned langs hele rygsøjlen. Han havde i årets løb fået et utal af smertestillende piller ordineret af lægen. Ikke en holdbar situation for en 13 årig.
Lasse har fået 3 behandlinger hos Lis, men allerede efter første gang, holdt smerterne op og hans holdning i ryggen blev synligt sundere. Nu er han smertefri og er meget begejstret over den forskel KST har gjort for ham.
Derfor var det også det første han sagde da hans søster, Laura, klagede over smerter i nakke og ryg: “Så få en tid hos Lis, det kan hun helt sikkert gøre noget ved”.
Laura, 16 år, havde i flere år klaget over sporadiske smerter i ryg og nakke. Lis fandt ud af at smerterne stammede fra halebenet og derfor lavede en skævhed i hofte og ryg. Det var en gammel skade, fra da Laura gik i 6 klasse og en kammerat uheldigvis flyttede den stol hun skulle sætte sig på.
Lis har afhjulpet hendes smerter og blidt guidet ryggen tilbage på plads. Laura har til nu fået 2 behandlinger.
Hun er glad for resultatet, og klager sig ikke længere 😉

Derfor kan vi varmt anbefale KST og Lis Hauge som behandler. Hun er dygtig og meget kompetent. Lis ved hvad der skal til og hun er ærlig og behagelig. Det er alle pengene værd, og vi kommer helt sikkert til at bruge Lis fremover, når vi har bøvl med vores skelet og ryg.”

Lene B. Andersen

2017-07-31T11:27:52+00:00