Eksamineret Vejleder I Antroposofisk Homøopati.
Ja, det er noget af en titel! 😉
Hvad er det så?
Vil du have den korte version, så er den her:
Homøopati er ekstrakter fra planter, mineraler og dyr. Ekstraktet bliver fortyndet og gennemgår en rystning. Det kalder man for en potensering. De homøopatiske midler kommes i flasker, ampuller eller i sukkerkugler.
Et klassisk eksempel er løg. Når du hakker et frisk løg, så vil det fremkalde tåreflåd. Men tager man løget, fortynder og potenserer det, vil det blive til et homøopatisk middel, og så har det den stik modsatte virkning, og vil få løbende næser til at stoppe. Eks. i det kendte middel, Høron, der er til høfeber og alle andre luftbårne allergier.
Antroposofi betyder ”menneske visdom” og blev grundlagt af en meget klarsynet filosof, Rudolf Steiner. Han forstod, at homøopatien virkede vildt godt, især hvis man satte flere midler sammen. Det blev mere harmonisk og virkede ofte første gang. Han tilsatte også forståelsen af krop, sjæl og ånd.
Antroposofien er også det idémæssige grundlag for Allergica og Foreningen ALMA, hvor jeg har taget uddannelsen som ”Eksamineret Vejleder i Antroposofisk Homøopati”.
Hvad bruger jeg homøopatien til?
Jeg har brugt homøopati hele mit voksenliv. Jeg har behandlet mig selv og min familie – endda mine hunde. Som regel har det været i samråd med en homøopatisk vejleder.
Da jeg læste til Heilpraktiker fik jeg endnu mere forståelse herfor. Men jeg vidste også godt, at det rummede meget mere. Jeg ville have den dybe forståelse for, hvorfor midlerne var sat sammen som de var, og hvordan jeg kunne vide forskel på, om jeg skulle tilbyde eks. Cichorium comp. eller Cichorium cum stanno. Her var jeg heldig endnu engang. Foreningen ALMA tilbød en toårig uddannelse i antroposofisk homøopati. Jeg tilmeldte mig med det samme! Jeg kunne se, at de forskellige undervisere var meget kompetente, og jeg har lært SÅ meget.
Jeg rådgiver i relevante produkter, og er ikke i ”lommen” på nogen producenter. Du vil også kunne høre mig nævne forskellige produkter.
Når jeg behandler dig eller dit barn med Kranio-Sakral terapi, vil du måske høre mig sige, at jeg har forslag til støtte med homøopatiske midler – om du er interesseret i at høre om det? Jeg respekterer naturligvis et nej tak.
Den længere version til homøopatien
Er du interesseret i en længere version, så deler vi det op, og går længere tilbage. Måske bliver det så endnu mere forståeligt.
Faktisk skal vi helt tilbage til ca. 460 år f. kr., hvor Hippokrates blev født. En oldgræsk læge – også kaldet Lægekunstens fader – som også lagde grunden til ”Den Hippokratiske ed” – om lægers tavshedspligt og ed. Han sagde, at sygdomme skyldes naturlige årsager og alle er individuelle.
- Sygdom er lig ubalance.
- Kroppen kommunikerer.
Der er varmeprocesser og forskellige tilstandsformer i kroppen. Eks. hvis noget er for fast, og skal tilbage til flydende, og omvendt. Dengang var det fuldstændig banebrydende tænkning.
Paracelsus (1493-1541) var en meget berømt schweizisk læge, alkymist og filosof. Han blev også kaldt toksikologiens fader, for han blev klar over, at det var ikke planten, der var giftig, men en ingrediens i planten, der var giftig. Så man kunne isolere det giftige. Var det selv bærret, bladet eller roder, der var giftig. Han var også skyld i akkuratessen og omhyggeligheden med behandling af lægemidler.
Paracelsus var en meget stof inspirationskilde for Göthe, tysk forfatter, videnskabsmand og filosof, der lavede et farveteoretisk hovedværk, som udfordrede Isaac Newtons fysiske optik, ved at fokusere på, hvordan mennesket rent fysiologisk og sansemæssigt oplever og skaber farver.
Samuel Hahnemann (1755-1843) bliver kaldt den klassiske homøopatiske fader, for han lavede mange forsøg med stoffer, for at finde virkningen heraf. Det kaldes også for empiri. Eks. brugte man kinabark til feber. Men kinabark i fortyndet form, kunne fremkalde feber.
Heraf sætningen: ”Lignende helbreder lignende” (Similia similibus currentur).
Så havner vi ved Rudolf Steiner igen. Den østrigsk-fødte filosof og videnskabsmand, der grundlagde antroposofien – ”Menneske visdom”. Han var meget inspireret af Göthes farvelære og forståelse for naturen, der igen var inspireret af Paracelsus´ natur og verdensforståelse. Og det dannede grundlag for mange af Rudolf Steiners tanker.


