Heilpraktik er en tysk grunduddannelse
I Tyskland skal man være heilpraktiker for at kunne uddanne sig videre som alternativ behandler, eks. akupunktør, kiropraktor og kranio-sakral terapeut. Man skal herefter søge licens til sin klinik på lige vilkår som læger søger licens. Til gengæld er der samme statslige berettiget tilskud til både heilpratiker og læger for de tyske borgere. Ligeledes ser man ofte på deres apoteker, at de naturmedicinske lægemidler, fylder lige så meget eller endda mere end de konventionelle lægemidler.
Uddannelsen
Under uddannelsen lærte jeg om flere naturmedicinske behandlingsformer, vitaminer- og mineraler, irisanalyse, Auriculoterapi, posturologi, kliniske undersøgelser, homotoksikologi, Funktional Medicin, menneskekundskab, tandfoci, tungmetaller samt flere manuelle behandlingsteknikker.
573 lektioner senere var der skriftlig samt mundtlig eksamen. Dem gennemførte jeg i december 2019.
Som heilpraktiker lærer vi en holistisk tilgang til klienten, og behandler selve årsagen, i stedet for at behandle symptomer, som den konventionelle medicin, udskrevet af læger gør.
Og hvordan skal det så forstås, tænker du måske? Lad mig spørge dig således:
”Er du altid syg?”
Nogen gange bliver man bare syg hele tiden. Influenza symptomer gang på gang.
Eller det føles som om du aldrig helt kommer af med den irritation i halsen, eller du bliver hele tiden forkølet. Det er som om kroppen aldrig bliver helt færdig inden den næste virus finder vej til dig.
Måske føler du dig oppustet, afføringen er forstoppet eller du har konstant diaré? Måske oplever du ovenikøbet eksem, astma eller har allergier?
Kroppens symptomer kan virke enormt diffuse og frustrerende.
Du bliver måske irriteret og tænker: “Så hold dog op, krop! Jeg skal jo på arbejde! Jeg har ikke tid til alt det her!”
En Heilpraktiker svarer: “Man bliver syg for at blive rask” (Lidt provokerende – jeg ved det)
Du siger måske som de fleste: ”Men det er vel bedst at kunne sige, at man aldrig bliver syg?”
En Heilpraktiker vil svare: ”Arbejdsmæssigt er det forståeligt – ja, men kropsligt – nej!
Vi får dagligt masser af påvirkninger fra bl.a. det vi indånder og indtager.
Måske har vi også gamle sølvplumper, der aktiveres hver gang vi tygger eller drikker noget varmt. Noget er vi også arveligt disponeret for. Der er masser af ting, som kroppen skal rydde op i, og én af kroppens naturlige metoder for at skille sig af med affaldsstoffer – også kendt som stofskifterestprodukter – er gennem feber.
Men når vi slår feberen ned med smertestillende, så har kroppen blot endnu et uløst problem. Det hober sig op i dig, for det er der jo stadig. Så den vil blot deponere det et egnet sted i kroppen og tilstanden bliver efterhånden kronisk.
Som heilpraktiker arbejder jeg med nogle af de behandlingsformer og teknikker, som vi lærte under uddannelsen. Men vigtigst af alt, så har jeg fået en fundamental sundhedsforståelse for kroppens sygdomme og symptomer. Det bruger jeg altid, uanset hvad du kommer med, eller hvorfor du har henvendt dig. Jeg arbejder holistisk med dig, så hvis jeg mærker, at der er behov for supplerende behandling af eks. Kranio-Sakral terapi, så vil jeg spørge, om du ønsker min hjælp hermed. Og kommer du pga. Kranio-Sakral terapi, så vil jeg spørge om du ønsker støtte fra eks. naturmedicin, hvis jeg mærker behovet, er til det.
Derfor kalder jeg også mine behandlinger for ”en Lis-behandling”, for det er svært at adskille kasketterne fra hinanden.


