Case-Angst hos barn :
Louise på 10 år havde angst
Louise
var udadtil som mange andre 10 årige i vores første møde. Smilende, let nervøs, tryg ved tilstedeværelsen af hendes mor. Men da jeg fik mulighed for at kigge lidt dybere i hende var det let at fornemme, at hun var ked af at være til besvær. Der var ikke noget hun hellere ville end være som alle andre. Lege med andre børn. Sove hos dem. Tage på lejrtur. Kunne være tryg i sit eget selskab uden hele tiden at skulle vide, hvor forældrene var.
Når angsten ikke kan tales ud
Det var tydeligt, at familien havde prøvet mange ting og de havde den største forståelse og tålmodighed for hendes situation. Men trods masser af værktøjer til at håndtere hendes angst, så var udviklingen gået i stå. Angsten kunne ikke længere blot tales ud.
Louise er et fantastisk eksempel på, at hjernen lærer alt det rigtige. Man kan se fornuften i det. Man kan godt høre det fornuftige i alt det, der bliver sagt. Hvorfor skulle der også lige komme en ufo og tage ens forældre de 5 minutter man er alene hjemme?! Man ved det godt. Alligevel stritter alt i ens krop. Man føler måske ligefrem, at man bliver kvalt. Hvordan skal et 10 årig barn kunne udtrykke de følelser?
Hvad gør behandlingen?
Louise blev meget hurtig tryg ved behandlingen og viste en sorg så dyb, så dyb. Med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi fik hun mulighed for at trække vejret igen, og give kroppens egne iboende kræfter en mulighed for at være stærkere end hjernen.
Efter et par behandlinger gennemførte hun den første lejrtur med overnatning. Det var mange måneder siden hun havde prøvet det sidst. Hun var lykkelig! Et kæmpe skridt på vejen, så hun kunne få overskud til at bearbejde den sorg og angst, der havde forplantet sig i hende.
