“En terapeuts rejse” er mit eget møde med det biodynamiske i Kranio-Sakral Terapien, som var dybt frustrende! Nedenstående er et indlæg jeg skrev til KST foreningens medlemsblad, juni 2012.
En terapeuts rejse
Indlæg til KST foreningens blad “Stafetten”, juni 2012
”Hvad?!”, tænkte jeg med rynket pande og armene overkors. Gud-i-himmelen om der ikke stod 2 kvinder på scenen og sagde, at vi som Kranio-Sakral terapeuter, ikke længere behøvede at rette klienten op. Ja, klienterne måtte gerne være skæve i deres rygsøjle, have ulige ben og/ eller en fordrejet hofte. Det var okay, at der var en torsion i Speniodal leddet. Osv. osv.
7 år med at rette op
Her havde jeg i 7 år ikke lavet andet end at tjekke for diverse skævheder hos de klienter jeg så i min klinik. Stort set alle mine kurser gennem de 7 år havde handlet om at se / mærke skævheder og dysfunktioner og derefter tilrette dem. Jeg kunne høre mig selv forklare, når jeg mødte folk, som ikke forstod behandlingsformen: ”…Ofte finder jeg forskydninger i hofte, lænd, ryg, nakke, der har forskubbet sig længere opad og dermed påvirker kraniet, hvorved kraniets knogler mister deres bevægelighed og derved kan bl.a. hjernen ikke fungere optimalt”. Jeg kunne spotte dem på gågaden! Hjernevasket? Måske.
Mødet med Anni Jørgensen og Heather Smith
Stedet var Restaurant Gyngen i Århus d.9.marts 2013. KST foreningen holdt deres årlige generalforsamling og havde inviteret 2 kvinder til at holde et mindre foredrag. De 2 kvinder var Heather Smith og Anni Jørgensen, indehavere af KST Instituttet i Them, hvor de underviste i Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi. De havde tidligere undervist hos Stanley Rosenberg gennem flere år.
Min opmærksomhed vendte tilbage til de 2 kvinder på scenen. De så jo ganske fredlige ud – hvorfor var det så så provokerende at høre på dem? Hvad skulle vi lave, hvis vi ikke skulle rette folks skævheder op? De snakkede om, at det var op til mig som behandler at skabe et rum, hvor helbredelsen kunne finde sted. For at jeg kunne lytte og mærke et andet menneske, måtte jeg være i stand til at lytte og mærke mig selv? Hvad hunnen havde det med Kranio-Sakral Terapi at gøre, tænkte jeg lettere frustreret?
“Be Still and Know”
Jeg plejer at skrive notater. Da jeg kom hjem havde jeg kun skrevet to linjer: ”Be Still and Know, I am” samt ”Breath of Life”, begge citater af Dr. Sutherland. Jeg kiggede med undren på de to linjer. Det sagde mig ingenting og så alligevel……? Få øjeblikke efter kiggede jeg på Anni og Heathers hjemmeside og meldte mig på deres opstartskursus for trænede KSTér, der blev afholdt et par måneder senere. Grundet andet arbejde blev det kursus udskudt til november 2013.
Måske var det min søgen efter noget nyt, der ansporede mig. Jeg kunne mærke som terapeut, at der skulle ske noget. Jeg var begyndt at ”kede mig” i klinikken. Måske skulle jeg supplere med en anden uddannelse, tænkte jeg. Akupunktør måske? Lang eller kort uddannelse? Kunne det i det hele taget kombineres med Kranio-Sakral Terapi? Hvad med økonomien? Spørgsmålene var mange da jeg mødte op hos Anni og Heather i Them, november 2013, for at deltage i kurset ”Opstartskursus for trænede KST´er.
Al det “mærken”!
Vi var ca. 10 deltagere med forskellige baggrunde i KST verdenen. Dette kursus var for at skabe en fælles platform for evt. videre uddannelse indenfor den Biodynamiske tilgang til KST. Og jeg syntes det var svært! Alle de nye ting vi skulle mærke! Biofelt, Midtide, Longtide, Core link, fulcrum…you name it – der var virkelig mange ting vi skulle forholde os til, og jeg sprællede rundt i mit eget net. Jeg fattede ikke en bjælle! Hele tiden mærke og sanse os selv i forhold til klienten. Min venstre hjernehalvdel var DYBT utilfredsstillet! Al det ”mærken” og ingen protokol?! Hvad havde dette med Kranio-Sakral Terapi at gøre? Efter 2 dage ringede jeg til min veninde og sagde, at jeg var havnet fuldstændig forkert på dette kursus. Det var slet ikke noget for mig! Hun smågrinede lidt og sagde blot: ”Så siger vi det, men du kan lige ringe til mig i morgen eller i overmorgen”.
Kapitulation?
Hvad der så skete, aner jeg ikke. Måske kapitulerede min venstre side af hjernen og tillod mig at indlære på en ny måde. Måske overgav jeg mig blot til den fantastiske energi, der var til stede i undervisningen. Den Biodynamiske tilgang til Kranio-Sakral Terapi kan være svær at forklare og for mig at lære, især fordi jeg er oplært i den bio mekaniske KST, men i grunden er det ganske simpelt og helt enkelt.
Kraftige resultater
Da jeg kom hjem var jeg fuldstændig høj i hatten og kunne slet ikke lade være med at benytte mig af mine nye færdigheder – og resultaterne kom prompte! Men ikke helt som jeg havde forventet. Reaktionerne var større, dybere, værre – der var sågar én, der absolut ikke ville have mere ”af det nye der” for det havde været så voldsomt bagefter. Jeg reagerede ved at miste troen på mig selv. Hvordan kunne noget føles så rigtigt – men skabe sådan en uro? Hvad gjorde jeg forkert?
Træning og supervision
Jeg valgte at tage supervision hos Anni, en af lærerne. Sammen fik vi vendt oplevelserne, skabt forståelse og overblik, og jeg tog derfra med en klarhed over, at JEG i hvert fald IKKE kan mixe det bio mekaniske KST med det biodynamiske KST. Så jeg lavede en skarp opdeling. Jeg vurderede rimelig hurtigt, hvilken type behandling jeg skulle bruge, når den enkelte klient trådte ind. For at styrke bevidstheden i min nye tilgang til KST, valgte jeg at tage prøve-klienter ind, som jeg vidste, jeg kunne sparre med.
Derudover kunne jeg mærke, at det var nødvendigt for mig at komme oftere i den energi, som Anni og Heather formår at skabe på deres kursus sted og i deres undervisning. Så i skrivende stund – på vej i sommerferie stemning – har jeg netop deltaget i mit 4. kursus i år.
Dynamisk stilhed
Det sidste kursus var dog ikke planlagt. Men da jeg for 2. gang i en øve-gruppe med en anden skøn kursist, påpegede de samme vanskeligheder jeg stødte på i behandlingerne, sagde hun, at jeg meget kraftigt skulle overveje at deltage i kurset ”Dynamisk stilhed” hos Anni og Heather. Hm, tænkte jeg. Dynamisk Stilhed? Jeg kunne næsten mærke modstanden fysisk fra venstre hjernehalvdel. Men et kig i kalenderen viste, at den uge var tom for aftaler, så jeg tilmeldte mig.
Puha, det handler jo om mig!
Ugen oprandt, fantastisk vejr, udendørs meditationer og daglige udfordringer for mig. Når man vælger at arbejde Biodynamisk, så vælger man sig selv til. Det er hele tiden med udgangspunkt i én selv. Puha! Dette kursus handlede jo UDELUKKENDE om MIG! På 3. dagen havde vi endnu en udendørs meditation og Heather sagde:” Klienten kan ikke gå dybere end vi er”.
Dér landede ti-øren!
BANG!, sagde det i mig! Dér landede tiøren! Klienten kan ikke gå dybere end vi er! Selvfølgelig! Det nytter da ikke noget, at min opmærksomhed under behandlingerne blev henledt til, om ungerne huskede at gå med hunden eller låse døren eller hænge vasketøjet op eller …eller….eller. Klienten kan ikke gå dybere end vi er. Pludselig åbnede der sig en anden forståelse frem i mig. Jeg er go til Kranio-Sakral Terapi, men hvad nytter det, hvis ikke jeg formår at skabe det rum, klienten har brug for, så klientens egen iboende intelligens – klientens egen visdom – kan træde frem. Det rum for klienten, kan jeg skabe ved at arbejde med mig selv – ved at have fokus på mig selv – ved at kende og acceptere mine egen tilstand som behandler – ved at møde klienten, der hvor han/hun er og ikke ville noget med personen. Klienten kan ikke gå dybere end vi er. Det er en sætning – banal for nogen – men for mig, har den sat gang i noget stort og dybt inde i mig.
Fuldstændig ro
Et par uger efter kurset får jeg en klient ind, som jeg har haft tidligere. Hun er en ivrig heste-rytter og har en hest, der elsker at udfordre hende. Således havde den også pludselig skiftet retning og det havde givet et smæld i hendes nakke. Hun var ikke synlig mærket af det, men hun vidste fra tidligere episoder, at kroppen skulle have en chance for at komme sig. Hun lagde sig på briksen og vi gik i gang. Jeg blev næsten med det samme opmærksom på hendes rygsøjle og placerede hænderne på sacrum og nakke.
En ubåd, der dykkede ned på havets bund
Det var som en ubåd, der dykkede ned på bunden af havet – dybere og dybere og dybere. Og så blev alt helt stille i hende og i mig. Fuldstændig ro. Ingen fornemmelse af aktivitet i væske, rytmer eller slag. Blot helt stille. Jeg havde ingen tidsfornemmelse, blot en følelse af noget helt unikt. Hun er ikke typen med de store flotte ord, men da hun rejste sig op efter sessionen, fortalte hun om en fred i hendes krop, hun aldrig havde mødt før. Som om alting slap og alligevel blev større. Jeg var dybt taknemmelig over at ha overværet dette og er ikke et sekund i tvivl om, at det var dynamisk stilhed, vi sammen havde oplevet. En tilstand, hvor vores iboende helbredende kræfter er størst og får frit løb.
En terapeuts rejse er ikke slut
Min rejse som Kranio-Sakral terapeut er ikke slut her – heldigvis. Jeg har rigtig meget at lære endnu. Jeg behøver ikke at tage endnu en uddannelse. Jeg har rigeligt at gøre her med at videre uddanne mig som Biodynamisk Kranio-Sakral terapeut. Kranio-Sakral Terapi er et meget selvstændigt arbejde – svært at dele – svært at forstå, derfor er det så vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler os for, at vi ikke ”gør-som-vi-plejer”. Af erfaring kan jeg kun sige til dig som kollega: Gå i øve-grupper. Bliv selv behandlet. Tag supervision. Skift skoler. Oplev så mange undervisere som muligt. Det handler om dig og din udvikling. Du er det værd!
Tak for din tid og held og lykke på din rejse 🙂
Har du en baby, der trænger til behandling? Så læs her hvordan det kan foregå.
Har du et lidt større barn, der har brug for behandling – så læs mere her.