Baby har skævt kranie eller fladt baghoved

Min baby har skævt kranie”. En henvendelse jeg ofte får. Dét eller en baby med fladt baghoved. Siden Sundhedsstyrelsen begyndte at anbefale, at spædbørn skulle ligge på ryggen, er antallet af skæve kranier steget. Grunden hertil skulle være vuggedøden. Statistikken for vuggedøden er da også faldet, men antallet af asymmetriske kranier er steget markant, og det skal vi reagere på.

Hvad er konsekvensen af skævt kranie?

Der er stadig ikke det fulde omfang af, hvad effekten er på et barn, hvor hovedet er skævt eller fladt bagtil. “Det ses ikke når barnet får hår på hovedet”, får du sikkert at vide. Men det er ikke rigtigt. Der sker en påvirkning af hjernelapper og membran systemet under kraniet. Det kan blandt andet give nedsat motorik, fumle/tumle børn og en langsom ændret adfærd hos børn. Over tid kan indlæring også være påvirket. Så lad dig ikke spise af med, at det blot er kosmetisk.

Hvorfor kan kraniet forme sig?

Et baby kranie består af flere ikke sammenvoksede knogler. Det er fordi der sker en kompression på kraniet, når det skal igennem fødekanalen. Det skal kunne forme sig efter morens bækken. Eksempelvis er den bagerste knogle, Occipitalen, i 4 dele når babyen fødes.  Ligeså den firkantede frontanelle, der befinder sig 2 cm fra hårgrænsen på hovedet. Det er naturligt. Når et kranie er så blødt og formeligt, så er det også naturligt, at tyngde og tryk kan ændre det. Hvis babyen ikke får mulighed for en varieret ligge stilling er der risiko for skævheder. Kraniet bliver fladt bagpå eller i siden.

Hvad kan du som forældre gøre?

Du skal sørge for at variere din babys sove stillinger. Hvis det ligger på ryggen, så drej hovedet til den ene side. Skift for hver gang det skal sove. Læg evt. et tøjdyr som markering for, hvilken side det lå i sidst. Men det sker jo, at selvom vi er opmærksomme på babyen ligge stillinger, så bliver babyen ikke liggende. Måske er der en grund til, at din baby ikke kan dreje hovedet lige meget til begge sider. Prøv at læs her om favoritside eller bananstilling. Der er ofte også et stort pres på kravebenet under en fødsel. Det kan også være, at selvom du forsøger at styrke din babys motorik, ved at lægge babyen på maven, så har din baby så mange spændinger i kroppen, at det slet ikke har ressourcer til at træne på denne måde. Læs evt. mere her om ondt i nakke, skuldre og ryggen.

Behandling med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi kan gøre en forskel

Som du kan se kan der være mange grunde til, at din baby får et skævt kranie. Præcis derfor er Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi fantastisk hertil. Jeg har min fulde opmærksomhed på hele barnet. Hvor ligger blokeringen for, at din baby kan udvikle sig på en sund måde? Der er ingen form for manipulering eller tryk i mine behandlinger. Det foregår fuldstændig på barnets præmisser.

Læs gerne mere her om hvordan en behandling på en baby foregår.

2018-05-03T09:54:01+00:00