“TUSIND TAK fordi vi har fået vores datter tilbage! Hun er bare glad igen! Også i børnehaven.” Hanne, mor til Ida.
Ida var begyndt at gå i børnehave, men hun blev som forvandlet, når hun kom derom. Blev meget vred, opfarende og udadreagerende overfor de andre børn. Forældrene kunne slet ikke kende hende. Sådan havde hun bare aldrig været før.
Dyb sorg
Da jeg stillede ind på Ida, blev jeg overvældet af den dybe sorg, som hendes nervesystem viste mig. Hun sad helt stille, kiggede i en bog imens hun lænede sig ind til mig. Hun havde så meget brug for at blive mødt på et plan, hvor ord var unødvendige. Moren mærkede også forandringen i Ida, og var sød til ikke at spørge eller snakke imens. Jeg havde ingen idé om, hvor lang tid der gik, imens Idas nervesystem arbejdede på højtryk. Jeg vidste heller ikke, hvad sorgen handlede om. Det var også fuldstændig ligemeget her i selve behandlingen. Det eneste Ida havde brug for, var at blive mødt. Det kunne hun her. Hun kunne mærke, at jeg ville ikke “fikse” hende. Men hun behøvede et trygt sted til at slippe “noget, der sad i hende”. Det sted mødte hun hos mig. Det er dét, jeg er trænet til. Det er det rum, jeg stiller til rådighed.
Børn og dyr
Efter behandlingen nævnte jeg for moren, at jeg kunne mærke en dyb sorg. Det stod hun undrende overfor, og det var da heller ikke førend de kom ugen efter, at hun fortalte om en mulighed hertil. De havde et halvt år før købt en hundehvalp, men måtte aflevere den igen efter en måned, da storebroren var allergisk overfor den. Uskyldigt for nogen, tja, men børn knytter sig rigtig ofte til dyr. Vi voksne har erfaringen heri til at vide, at livet giver og tager. Børn er tilstede her og nu og kan kun mærke, at en elsket ven er væk.
Børn og traumer
Sorg er også et traume. Det sætter sig i nervesystemet. Nysgerrig på mere herom, så læs med her!
Nysgerrig?
Er du nysgerrig på, hvordan en behandling kan foregå? Så læs mere her!